Afvisninger rammer os alle på et tidspunkt i livet. Uanset om det er en kæreste, en ven eller et job, kan det efterlade dybe sår. Læs her, hvordan du kommer videre.
Smerten ved at blive vraget rammer os alle på et tidspunkt i livet. Uanset om det er en kæreste, der slår op, en ven, der trækker sig væk, eller et job, man ikke får, så efterlader afvisninger et gabende sår i sjælen. Pludselig vakler man i en malstrøm af fortvivlelse, vrede og afmagt. Hvordan kommer man videre, når hjertet er knust i tusind stykker?
Afvisningens mange ansigter
Afvisninger kommer i mange former og størrelser. Det kan være den store kærlighed, der pludselig siger farvel efter mange års forhold. Eller det kan være en nær ven, som man troede, man kunne stole på, men som svigter i en kritisk situation. Uanset hvad, så gør det ondt langt ind i sjælen, fortæller parterapeut Martin Østergaard.
"At blive vraget er en af de mest smertefulde oplevelser, vi kan have som mennesker. Det rokker ved vores grundlæggende behov for at høre til og være elsket. Pludselig står vi alene tilbage med en følelse af ikke at være god nok," siger han.
Når hjertet er knust
Når man står midt i stormen af følelser efter en afvisning, kan det være svært at se en vej ud. Smerten føles altoverskyggende, og man kan have lyst til bare at gemme sig væk fra verden. Men selvom det kan virke uoverskueligt, er der hjælp at hente, mener Martin Østergaard.
"Det vigtigste er at give sig selv lov til at mærke smerten og sørge over tabet. Lad være med at skubbe følelserne væk, men giv dem plads. Snak med nogen, du har tillid til, om hvordan du har det. Det kan være en god ven, et familiemedlem eller en terapeut," siger han.
Find styrken i dig selv
Selvom afvisninger gør ondt, kan de også være en anledning til at kigge indad og finde sin egen indre styrke. For når alt kommer til alt, er det kun os selv, vi kan stole 100% på, påpeger Martin Østergaard.
"En afvisning kan faktisk være en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Hvad er vigtigt for mig i et forhold? Hvad vil jeg ikke finde mig i? Når vi tør stille os selv de spørgsmål, kan vi vokse som mennesker og stå stærkere næste gang, vi møder modgang," siger han.
Livet går videre
Selvom det kan føles som verdens undergang, når man bliver vraget, så går livet altid videre på et tidspunkt. Gradvist vil smerten fortage sig, og man vil kunne se fremad igen. Men det kræver, at man giver sig selv tid og omsorg undervejs, understreger Martin Østergaard.
"Vær tålmodig med dig selv i processen. Tillad dig selv at have både gode og dårlige dage. Fokuser på de ting, der giver dig glæde og energi, hvad end det er motion, kreative projekter eller at være sammen med dem, du holder af. Lidt efter lidt vil du kunne mærke, at livet bliver lysere igen," siger han.
At blive vraget er en universel smerte, som de fleste af os kommer til at stå ansigt til ansigt med på et tidspunkt. Men med den rette støtte, selvindsigt og tålmodighed kan selv de værste afvisninger blive til vigtige læringspunkter, der gør os til stærkere og mere bevidste mennesker på den anden side.
Læs mere om hvordan du kan komme videre efter en afvisning.
3 kommentarer
Christian Rasmussen
25. oktober 2024Så det er altså meningen, at vi skal finde os selv efter en afvisning? Fantastisk, så nu skal jeg både være knust og filosofisk på samme tid. Men hey, måske lærer vi noget om os selv, mens vi drukner i is og tårer.
HeartfeltMona
1. november 2024Jeg forstår din frustration, Christian. Det kan være virkelig svært at se noget positivt, når man er midt i smerten. Men måske kan den selvrefleksion, Martin taler om, hjælpe os med at finde en ny styrke og forståelse for os selv på den anden side.
Morten Kristensen
15. november 2024Jeg synes, Martin Østergaard har nogle gode pointer om at tage sig tid til at mærke smerten og bruge den som en mulighed for selvindsigt. Det er nemt at glemme, at afvisninger kan være en del af vores personlige udvikling. At tale med nogen, man stoler på, kan virkelig gøre en forskel i den proces. Det handler om at finde en balance mellem at give sig selv tid og samtidig tage små skridt fremad.